Nyhedsbrev fra Katarina
31. januar, deltog jeg i en hyggelig og velbesøgt generalforsamling i Frederiksberg vælgerforeningen. Det var en fornøjelse at høre borgmesteren tale om de flotte resultater på Frederiksberg og hans store fokus på det “grønne”. Frederiksberg er fx. den første kommune, som indfører el-drevne renovationsvogne. Jeg talte om min mærkesager, som er:
1) Danmark i front med grøn omstilling
2) Borgernært velfærd med fokus på sundhed og uddannelse.
Dagen efter havde jeg et spændende møde med Connie Hedegaard, som bakkede op om, at der er et stort behov for en “blå” grøn kraftig stemme og særligt fra en fra erhvervslivet.
Kampagnemøderne kører som planlagt, og teamet arbejder med flere initiativer.
19. februar, afholder jeg et møde med nogle unge mennesker, jeg vil gerne høre, hvad der er vigtigt for dem, og hvordan jeg kan medvirke til at mobilisere deres interesse for det Konservative Folkeparti.
21. februar, Katarinas Cafe om Sikkerhed og Forsvar med Kjeld Hillingsø, General (Pensioneret) Sted: Cafe Cadeau, H.C. Ørstedvej 28.
Program:
kl. 18.30-19.00: Ankomst, tag en kop kaffe eller et glas vin i baren
kl. 19.00-20.30: Oplæg ved Kjeld Hillingsø og undertegnede.
Kom og deltag, inviter din nabo, din ven, og familie. Alle er velkomne uanset om man er medlem eller ej.
Hvis man læser Berlingske, har man måske bemærket et interview med mig i min egenskab som Næstformand i Børne-rådet, omkring en sag i Gentofte Kommune. I løbet af de næste dage har jeg et selv et politisk debatindlæg i Politikken.
Jeg har allerede brugt kr. 25.000 på valgplakater. Det er dyrt at føre en valgkampagne – små som store bidrag modtages derfor meget gerne. Alle beløb er meget velkommen. Overfør via vælgerforeningens indsamlingskonto i Danske Bank: Reg.nr: 1551 kontonummer: 21818722 eller mobilepay: 21818722 og skriv KA eller Katarina
Med venlig hilsen
Katarina Ammitzbøll