Politisk nyhedsbrev, oktober 2017

Et substantielt løft til dansk forsvar – og redning af Hærens Officersskole

Af Nikolaj Bøgh, folketingskandidat

I sidste uge fremlagde regeringen sit udspil til et nyt forsvarsforlig. Forsvaret har lige siden den kolde krigs afslutning været under konstant beskæring, og fra konservativ side har vi set med stigende bekymring på den reducere forsvarskapacitet, som dette resulterede i.

Der er ingen tvivl om, at indkasseringen af den såkaldte ”fredsdividende” til andre formål har været præget af en kortsigtet og naiv forestilling om, at de væsentlige trusler mod Danmark nu var en saga blot. Og ikke mindst en idé om, at selve forsvaret af dansk territorium – forsvarets grundlæggende kerneopgave og omdrejningspunkt for enhver suveræn stat – nu var overflødigt og uden problemer kunne afløses af en mere begrænset kapacitet til deltagelse i internationale operationer m.m. Sådan er det desværre ikke, hvilket udviklingen mange steder i verden taler sit meget tydelige sprog om i disse år.

De konservative bekymringer nåede deres klimaks i foråret 2016 i forbindelse med den i realiteten uansvarlige beslutning i forsvarsforligskredsen om indkøb af et utilstrækkeligt og utilstrækkeligt finansieret antal nye kampfly. En beslutning, som vi konservative ikke kunne bakke op om, og som resulterede i, at vores parti meget smertefuldt måtte udtræde af forsvarsforliget. Siden er Det Konservative Folkeparti indtrådt i regeringen, og sidder nu med ved bordet, når regeringens politiske udspil skal udformes. Det kan tydeligt mærkes på det nye forsvarspolitiske udspil, som bærer meget væsentlige konservative fingeraftryk.

Med regeringens forslag er der nu heldigvis lagt op til en markant forøgelse af forsvarsbudget på 4,8 mia. kr. om året i den kommende forsvarsforligsperiode – i alt et løft på næsten 13 milliarder frem til 2023. Med andre ord er mere end tyve års nedskæringspolitik nu afløst af et styrket fokus på at sikre et forsvar, der rent faktisk kan fungere, og som kan bidrage til at forsvare dansk territorium og samtidig medvirke mere effektivt til konfliktløsning rundt om i verden.

Forøgelsen af forsvarsbudgettet skal bruges til at styrke forsvaret på en lang række områder, hvor det reelt ikke fungerer i dag, og desuden skal der oprettes en ny og fuldt operativ brigade i hæren. Der er desuden lagt op til et helt nyt dansk luftværn, et nyt forsvar mod ubåde, et styrket beredskab og et bedre cyberforsvar. Og som endnu en særlig konservativ mærkesag er der lagt op til, at værnepligten skal udvides med 500 ekstra soldater hvert år, svarende til 12 pct. flere værnepligtige i forhold til i dag. Desuden er det hensigten, at de værnepligtige i fremtiden i højere grad skal kunne anvendes som en del af forsvaret af Danmark. De vil således kunne blive genindkaldt i en krigssituation.

Som en særlig lokal mærkesag af meget stor betydning er det også lykkedes for de konservative at overbevise de øvrige regeringspartnere om, at Hærens Officersskole skal forblive på Frederiksberg Slot, og ikke skal fusioneres med de øvrige officersskoler på Svanemøllens Kaserne.

Det er meget værdifuldt. Dels naturligvis for Frederiksberg, hvor samspillet med officersskolen har været et vigtigt element i byens liv gennem 150 år. Men det er i høj grad også værdifuldt for hæren, som nyder godt af den korpsånd, den kultur og de traditioner, som følger af at have officerer, der er uddannet et så smukt sted som Frederiksberg Slot med så dybe rødder i dansk forsvarstradition.