
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Valgmøde med Connie Hedegaard og Nikolaj Bøgh
13. november 2017 kl. 19:00 - 21:00
begivenhed Navigation
Tema:
Frederiksberg er en del af klodens klimaudfordringer, og har flere gange oplevet store problemer i forbindelse med de stadig hyppigere voldsomme skybrud, vi oplever i disse år. Hvordan kobler vi vores viden om de globale klimaudfordringer med lokal handling? Hvilke udfordringer står vi overfor, og hvordan kan en kommune som Frederiksberg være med til at understøtte de overordnede målsætninger i klimapolitikken?
Det er nogen af de spørgsmål, der bliver taget op, når forhenværende klimakommissær Connie Hedegaard gæster Frederiksberg og giver sit perspektiv på klodens tilstand og mulighederne for lokal handling. I mødet deltager også medlem af kommunalbestyrelsen og folketingskandidat på Frederiksberg Nikolaj Bøgh, som vil fortælle om Frederiksbergs politik på miljø- og klimaområdet, hvor kommunen bl.a. arbejder på en målsætning om at blive CO2-neutral og er i gang med at implementere en meget ambitiøs klimasikringsplan.
Sted: Det Graae Palæ, Allégade