Indlæser Begivenheder

« Alle begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kandidaterne er valgt – nu skal du vælge politikken

26. juni 2019 kl. 18:00 - 21:00

Kære medlem af vælgeforeningen. Efter et forår med hele to fantastiske valg set med konservative øjne er det tid til at komme med dine forslag til Det Konservative Folkepartis politik.

På det Konservative Landsråd i september har alle lokale vælgerforeninger hvert år mulighed for at fremsætte forslag til ny politik eller præcisere og korrigere vores eksisterende politik. På den måde er alle partiets medlemmer med til direkte at forme partiets politik.

Frederiksberg Konservative har en stolt tradition for at fremsætte og få vedtaget indstillinger på Landsrådet og har gennem årene fået sat solide aftryk på partiets politik.

Den tradition håber vi, du vil være med til at videreføre, så derfor inviterer vi til møde om indstillinger til Landsrådet. Her vil vores borgmester Simon Aggesen holde et oplæg om sit personlige syn på Frederiksberg-konservatisme, før vi går over til at debattere jeres forslag.

Samtidig med tilmeldingen er du meget velkommen til at medsende dit/dine forslag, beskrevet så kortfattet som muligt, sammen med en begrundelse for, hvorfor forslaget er god konservativ politik, og hvorfor det vil gavne partiet, på kort og på langt sigt.

De tilmeldte forslag vil blive samlet og fremsendt til alle tilmeldte deltagere inden mødet, så alle har mulighed for at forberede sig på forhånd.

Alle vælgerforeningens medlemmer er meget velkomne til at deltage i mødet og diskussionerne uanset om at man har bidraget med forslag eller ej.

Da vælgerforeningen er vært for et let traktement, er tilmelding nødvendig (frist: 23. juni) og bedes sendt til erika_linnemann@hotmail.com

Detaljer

Dato:
26. juni 2019
Tidspunkt:
18:00 - 21:00

Sted

Den Gule Villa
Dirch Passers Alle 2
2000 Frederiksberg , Danmark
+ Google Maps