Simon Aggesen

Borgmester

Om Simon Aggesen
Sammen med et hold på 30 dygtige og engagerede kandidater står jeg klar til at passe på alt det, som du kender og holder af.

For lidt over 2 år siden overtog jeg ansvaret som borgmester. Lige siden har jeg arbejdet for at passe godt på vores by. En grøn, tryg og veldrevet by, hvor der er styr på økonomien.

En by, hvor vi passer på de små, de store og dem midt i mellem.

Frederiksberg er skabt gennem generationer, som alle har elsket deres by. De har skabt den grønne by i byen, som vi hver dag bevæger os i. Den by skal vi passe på, for den er ikke kommet af sig selv. Vi skal aflevere et endnu grønnere Frederiksberg til næste generation – det skylder vi dem. Og vi er godt i gang! Byen er allerede blevet mere bæredygtig. Vi har sat skub i den grønne omstilling. Frederiksberg har fået flere træer, mere bynatur og bedre biodiversitet. Og så er vi sikkert og stabilt på vej til at blive CO2-neutral.

Byen er også blevet mere børnevenlig. Der er kommet flere legepladser, flere hænder i daginstitutionerne, og vi har givet et historisk løft til vores i forvejen gode folkeskoler. Uden at det er gået udover vores fokus på dem, som har allermest brug for fællesskabets hjælp: De ældre, de udsatte og de sårbare. En by med en god og værdig ældrepleje, tryghed for alle byens borgere og – ikke mindst – en evne til at række ud til dem, der har brug for en ekstra håndsrækning.

Frederiksberg skal være en by med plads til alle. Og vi tror på, at en blandet by er den bedste by.

Vi bliver aldrig færdige med at udvikle Frederiksberg, men afsættet er heldigvis godt. Vi skal hele tiden justere og udvikle vores by, så den passer til os, som bor her. Altid med respekt for det eksisterende og med blik for balancer. Det forudsætter, at vi lytter til hinanden og samarbejder.

Sammen har vi det bedste udsyn, og sammen træffer vi de bedste beslutninger.

Jeg håber, at jeg får lov at fortsætte arbejdet for byen bedste

Simon Aggesen
Borgmester
I Danmarks dejligste by